Rejsevaccinationer

Skovflåtbåren hjernebetændelse (Tick-Borne Encephalitis (TBE))

Sygdom:

Skovflåtbåren hjernebetændelse (TBE) har mange navne, men central europæisk hjernebetændelse, Russian Summer-Spring Encephalitis (RSSE) eller Früh-sommer meningoencephalitis (FMSE) skyldes alle et flavivirus, nemlig TBE virus, der overføres af skovflåter. Sygdommen kan også overføres via upasteuriserede mejeriprodukter.

Sygdommen er udbredt i et bælte fra Centraleuropa strækkende sig til Sibirien i øst, hvor den findes lokalt. TBE forekommer på Bornholm og i 2009 blev der påvist to tilfælde i Nordsjælland. 

TBE er udbredt i den Stockholmske skærgård og på Åland, ligesom de Baltiske lande er højendemiske områder: Se udbredelsen af TBE her

TBE har i sin karakteristiske form et tofaset forløb. Efter en inkubationstid på 7-14 dage optræder et influenzalignende sygdomsbillede, der varer nogle få dage. Cirka 1/3 af patienterne udvikler tegn på hjernehindebetændelse eller hjernebetændelse efter et symptomfrit interval på få dage op til tre uger. Risikoen for at få CNS-infektion stiger med alderen. Børn i førskolealderen udvikler sjældent hjernebetændelse. Omtrent 40% vil efterfølgende have hjerneskader.

Vaccine:

Der er flere vacciner på markedet, som indeholder inaktiveret TBE-virus.

I Danmark markedsføres primært Ticovac®. Til børn 1-16 år anvendes Ticovac®-junior og Ticovac® til voksne.

Beskyttelse mod TBE opnås efter to doser givet med 1-3 måneders interval. Intervallet mellem 1. og 2. dosis kan reduceres til 14 dage. Der gives en 3. dosis efter 1 år og herefter revaccineres hvert 3. år. Efter 4. dosis kan man nøjes med at give en dosis hvert 5. år hos personer <60 år.

Beskyttelse mod flåtbid er den vigtigste beskyttelse mod TBE.

Vaccination mod TBE-virus anbefales ved

Arbejde eller langvarigt ophold i lokalområder, hvor sygdommen findes, fx i Øst- og Centraleuropa, Sverige samt på Bornholm.

Specielt ved særlig udsættelse som orienteringsløb, skovarbejde, vandreture på tværs af landskabet inkl. jagt, campering i skovområder eller lignende fritidsaktiviteter.

Skal du ud og rejse? Læs mere og få generelle råd om sygdomme og rejser på Statens Serum Instituts hjemmeside rejse.ssi.dk

Kære Patienter!

Det glæder os at kunne meddele, at vi den 1. November flytter til nye og moderne lokaler kun 300 meter væk.

I kan glæde jer til en bedre trappe, en større elevator og lyse lokaler.

Den nye adresse er:

Gråbrødrepassagen 9

2. sal TV

5000 Odense C

Samtidigt med flytningen skifter lægehuset navn til

LÆGEHUSET GRÅBRØDREPASSAGEN